Rammer og Faglighed
Børnehuset Stribonitten består af en vuggestue og en børnehave, som befinder sig i samme hus med gode muligheder for at besøge hinanden. Der er en småbørnsgruppe som samler børnene fra 2,5-3,5 år mhp en god og glidende overgang fra vuggestue til børnehave.
I 2024 er Stribonitten udvidet med nabohuset, således at vi har endnu bedre muligheder for at skabe mindre læringsmiljøer, der tilgodeser og understøtter børnenes behov, leg og læring endnu bedre.
Vi bor i et nærmiljø tæt på strand og vand, skov og mose, hvor vi tager på ture og udforsker. Derudover udforsker vi det lidt større lokalområde med offentlig transport til f. eks. teater, musik, bibliotek, legepark osv.
Vi har et kernefokusområde på natur og udeliv, som tager afsæt i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Stribonitten er et børnehus, hvor hver dag skal være fuld af sjov, leg og læring.
Personale:
Fælles læringsdage for det pædagogiske personale med fokus på f.eks læring på tværs, faglige visioner og faglig opkvalificering.
Faglige fyrtårne, hvor udvalgte personaler har fokus på at specialisere sig på særlige områder inden for de pædagogiske læreplaner mhp. generel opkvalificering og inspiration.
Vi arbejder med børnenes trivsel på tværs efter samme procedure om Middelfart kommune, på følgende link kan du lære mere om det: Trivsel på tværs.